yvonne

Yvonne Erbs

Den første gang jeg så Elverhøj butikken, var da jeg ville prøve at komme af med noget af det børnetøj som jeg havde syet, og som var blevet til en hel lille kollektion. Det første jeg opdagede var en lille kurv, som stod på hjørnet af Peder Hvitdtfelt stræde og Krystalgade, hvor der var nogle krus af keramik, og et skilt med en pil der pegede hen til en butik, med store vinduer, hvor der hang noget spraglet tøj som var håndmalet og nogle veste som var vævet.

Det så farverigt og meget hyggeligt ud, og jeg følte mig straks i nært slægtskab med kunstværkerne, da jeg jo selv lige var blevet uddannet på Kunsthåndværker skolen, fra beklædningslinien.

Jeg havde, som sagt været rundt i København, på jagt efter en butik som kunne aftage mit børnetøj. Janus som lå i Lars Bjørns Stræde, havde sagt ja til at sælge mine børneoverall, men det var jo ikke nok med kun en butik, jeg skulle jo prøve at leve af det, så butikken i Peder Hvidtfeldt Stræde var mit næste forsøg.

Da jeg trådte ind i butikken, var det første jeg så en høj lyshåret ung pige, som sad med de bare fødder oppe på bordet, jeg husker ikke om de var rene. Hun snakkede ivrigt med en langhåret skægget ung mand som sad og fik sig en cigaret, eller hvad det nu var. Til venstre i hjørnet ved vinduet på en divan, lå en anden ung mand, og fik sig en lur. I det andet hjørne af butikken stod en stor væv, der sad en lille pige og vævede flittigt medens hun snakkede med en anden ung mand som stod og lænede sig nonchalant op af væven.

Der var en hyggelig snakken, men jeg vidste ikke hvem jeg skulle henvende mig til, det kunne den lille pige fornemme, så hun rejste sig, og trak mig ind i et værelse ved siden af, ”her kan vi snakke i fred og ro, sagde hun, jeg hedder Bente”. Hun fortalte mig at det var en kollektiv butik og de skiftedes til at passe den, de solgte selv deres egne varer, og fik derfor hele fortjenesten, der var kun et led, og derfor blev varen meget billigere, og man havde en direkte kontakt til kunderne.

Det var ikke en helt ny tanke, for jeg havde været med i et firma, Helga Jaeger stoftryk, som selv trykte sine stoffer og solgte de færdige produkter, i deres egen butik, men denne her var kollektiv, det var noget nyt, Københavns første, det var lige noget for mig.

Det første år var der ikke meget salg, og der kom ikke mange kunder i butikken. Vi var altid to om at passe butikken, og de fleste havde deres maskiner eller andet værktøj med når de skulle passe, så det var et arbejdende værksted, og mange venner og familie besøgte os og fik kaffe, ja der foregik mange ting og butikken emmede af atmosfære. Nogle af os fik værksted øverst oppe i huset, og det var helt fantastisk, vi var sammen om ideer, fik omtale i aviserne, og folk begyndte at strømme til butikken.

Alle blev inspireret af hinanden og nu kunne vi leve af det. Det var den bedste tid i mit liv, tænk man kunne arbejde med det man brændte for og sammen med andre, som man godt kunne lide, det var ikke svært at komme ud af sengen om morgenen.

Elverhøj blomstrede, og der kom hele tiden nye medlemmer med, som selvfølgelig var med til at udvikle kunstværkerne ( de fleste var unikke ) og til at der kom nye ideer på bordet. Jeg var så heldig at bo på anden sal i huset med butikken Elverhøj og var samtidig vicevært der, så jeg fulgte godt med hvad der blev solgt og hvem der passede butikken, og det var altid hyggeligt at få en snak med dem som stod i butikken, og se hvordan de havde pyntet vinduerne, og ikke mindst, høre om der var solgt noget.

Vi havde også butiks møder hver tredje måned, hvor vi lavede passeliste og fik skøre ideer. Peder Hvidtfeldt Stræde, lå jo i en sidegade til Krystalgade, hvor der var en strøm fra Købmagergade til Fiol stræde, og folk passerede bare forbi vores gade, uden at se at her var en spændende butik, vi måtte derfor lokke folk herhen i kraft af vores facade. Derfor besluttede vi at holde et seminar på Langeland, hvor vi lavede et stort tæppe som vi hængte op som skilt, udenfor butikken, der blev lavet sjove dukker, og hoveder af dyr, som kom op og hænge.

Vi har lavet mange sjove ting til facaden, og det var også med til at folk fik øje på butikken, men ellers gik det mund til mund, at her kunne man købe spændende unikke ting som ikke fandtes andre steder, og her kunne man bestille sin helt egen frakke eller skjorte eller keramik, eller få vævet sin helt egen jakke, det var muligt dengang og så for en rimelig pris.