I
I starten af 1966,fik vi at vide,
at Chr.P. Hansens gamle en gros butik i
nr.4,der var blevet lukket for længe siden, nu skulle lejes ud.
Den chance greb
vi og efter en grundig istandsættelse, bl.a. med nyt gulv, som vi
selv lagde,
kunne vi åbne butikken i november samme år.
Den ene halvdel af
butikken blev indrettet til vævestue med 3 væve, og i den
anden halvdel indrettede vi vores udstilling af keramik og
tæpper. Det holdt i
5 år, så var vi kørt halvtrætte, men kun
indtil vi sammen med friske kræfter, startede
op på ny som Kollektivbutikken Elverhøj,
i marts 1971.Det var en start som
jeg
tidligere har skrevet følgende om:
"Butikken blev startet
af 10 kreative folk, hvor vi bl.a. slog os sammen
med nogle af dem, der havde startet Thylejren året før,
heriblandt Karen Grue
og Lene Kløvedal og minsandten Tehus - Dan, der rykkede ind med
sine potter og
pander fra Thylejren, som fra den elektriske kogeplade udsendte en
dejlig duft
af lejrbål.
Dan gik, med vejledning af Bente, i
gang på en stor væv, og skabte sig
et stykke tid en levevej, med sine store kludetæpper. Men det var
jo
"sypigerne" der var den bærende kraft i butikkens 20
årige historie. Populært sagt, klædte de
ungdomsoprøret på i 70`erne,og i tidens løb fik i
hvert fald nogle af dem, en
selvstændig levevej og de var ofte i aviserne. Der ligger
selvfølgelig nok stof
i denne, for mig optimistiske historie, som aldrig er beskrevet i
bogform.
|
|
Elverhøj blev for
øvrigt startskuddet for kollektivbutikkerne, først med
Elverhøj 2,også kaldet Klostergården, der med 40
medlemmer, halvdelen fra
Christiania, rykkede ind på byens fornemste butiksadresse
på Amagertorv, men
dog gemt lidt af vejen i Klosterpassagen. Ud af den sprang Hexeringen
ved det
gamle, nu moderne, Grønttorv og så gik det ellers slag i
slag derudaf. En
frontlinje af iværksættere bredte sig over byen, inden
ordet blev
trendy!".
Efterskrift: - håber det ikke blev for langt eller for kort,
ellers må jeg jo
redigere i stoffet--historien fortsatte jo med, at vi blev udsaneret i
nr.7,og
flyttede til vores sameje-gård på møn i 1977,noget
vi ikke har fortrudt, selv
om vi godt kan savne byen og dens mange tilbud med kultur--vi har jo
siden
været med og arbejdet i vores lokale "Land & By" butik i
Stege,
der også holdt i små 20 år, og lukkede i 1992--i dag
er aktiviteterne rykket
til vores landsby, Hårbølle, som I kan prøve at
google på og derfra til HOB,
hvor bl.a. fotos fra udstillingerne ligger, noget som bl.a.
Bente står for i
den lokale kunstgruppe, som kører rigtig godt--ellers er der jo
gang i "værkstederne",
men ikke helt så meget drøn på længere, men
det bliver da til en udstilling
indimellem--gad vide hvor de kreative folk i København går
hen i dag, hvis de
ikke tilhører kunst jetsettet? --det har vi ikke rigtig overblik
over--nå, nu
skal I få fred, det blev vist lidt langt, det her!
.
|